Badeværelsesdrømme skal sælges
– bliv en del af Banio!

Til vores flotte store showroom i Albertslund søger vi en dygtig engageret kunderådgiver

Jobbet

Dine opgaver vil være at vejlede og rådgive kunder inden for valg af fliser, badeværelsesmøbler, armaturer og generel boligindretning, hvor fliser indgår som en del af dette. Der vil også være andre ad hoc-opgaver i butikken, da vi er et mindre team.

Hvem er du

Du skal have stor interesse og sans for indretning. Det er vigtigt, at du kan hjælpe kunden med at træffe den rigtige beslutning og dermed rådgive kunden om funktionalitet, design og materialer.

Du er selvstændig i din tilgang til opgaverne, arbejder struktureret og løsningsorienteret i alt, hvad du gør. Som person er du udadvendt og serviceminded og motiveres af at yde en god service og hjælpe kunden fra start til slut – og du efterlader en oplevelse af tillid.

Erfaring indenfor branchen er ikke et krav, men det er vigtigt, at du er villig til at lære om nye produkter. Du vil løbende få kendskab til flise- og indretningsbranchen samt få gode muligheder for at udvikle dine talenter inden for salg og service.

Du har flair for IT og kommunikation over mail og telefon. Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

En uformel og afslappet arbejdsplads med plads til udvikling og medbestemmelse. Lønpakken består af fastløn samt bonus/provision.

Da vi er en detailvirksomhed, arbejder vi også om lørdagen.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning med det samme til rb@banio.dk – Vi kalder nemlig løbende til samtale.

Følg os

Om banio

Banio A/S har eksisteret i næsten 30 år og har specialiseret sig indenfor salg af fliser som det primære samt badeværelsesmøbler og tilbehør.

Indehaver af Banio udtaler: “Banio er anderledes end andre butikker. Det handler ikke bare om fliser, men om at få en kanon oplevelse”. Klik på videoen herunder og lær mere om Banios vision og løsninger.

Her bor Banio

Læhegnet 75
DK-2620 Albertslund

Ring mig op